Bare et lille smugkig på den flotte udstilling, som vi har lavet i eftermiddag, klar til i morgens QUIP-dag på Tinghuset i Brædstrup – kl. 10.00 – 16.00 – og på søndag.
Det er sjovt og spændende at få det hele til at tage sig godt ud, selv om vi er så forskellige, vi, der har leveret quilts, som vi syr efter hver sin smag og behov.
Det er nogle skønne udstillingslokaler, vi kan råde over, og vi har arbejdet flittigt med at stemme farver af og bestemme, hvad der skal hænge sammen, med at sy “ærmer” til de bærende pinde i – med at hænge op (med hjælp fra nogle ægtemænd) – vi var trætte! Men så var der én, der fik en god idé, og så gik vi på kroen og piste fredagens ret: stegt flæsk med nye kartofler og persillesovs! Øj hvor er jeg mæt nu!
Men så kan vi igen i morgen, og vi har gættet på, hvor mange, der kommer – vi tror, der kommer mange! Og velkommen skal I være!