Mange hundeejere vil sige JA, en hund kan være klog – det mener jeg så også med min erfaring med nu 5 forskellige hunde. De er måske ikke kloge på samme måde som mennesker (kan være) – men for mig er der ingen tvivl om, at de er mere eller mindre kloge.

Diki er ingen undtagelse. Det tænker jeg tit. Vi leger en hel del, og vi leger f.eks. med hans legetøj, som han godt kan lege med alene, men det er jo sjovt, hvis jeg f.eks. vil kaste et stykke legetøj, som han kommer og giver mig, og så skal jeg kaste det igen – og igen – og…

På et eller andet tidspunkt siger jeg: “slut!”, og det forstår han godt.

Det er lette ting, og derfor kan jeg godt kaste det hen i sofaen f.eks., eller hen over sofaen, så han skal finde det.

Han er vældig adræt og springer meget elegant op i sofaen og ned igen. Også når han springer op til mig i sofaen om aftenen, og jeg har sommetider været lidt nervøs for, om han skulle ramme et hjørne af sofabordet, når han springer ned. Men det gør han aldrig, han har en fin motorik, der styrer ham lige præcis forbi.

Det samme ser jeg i haven, hvor han aldrig springer ned fra det højeste sted af stensætningen, men løber et lille stykke hen, hvor den er lavere, før han springer.

For lidt siden, da vi legede, og jeg havde kastet legetøjet op i sofaen, og han sprang op efter det, faldt det ned på gulvet, og da stoppede han op, lige før, han skulle til at springe efter det, og jeg kunne se, at han stod og overvejede, om han skulle springe ned på det sted? Det var nemlig meget tæt på kanten af sofabordet, og jeg kunne godt se, at der var en risiko for, at han kunne ramme bordkanten! 2 sekunders betænkningstid, tror jeg, så løb han et par skridt hen i enden af sofaen og sprang ned, hvor der ikke var en bordkant, han kunne ramme! Flot! Jeg sad lige så stille og iagttog ham og blandede mig ikke – det var ikke nødvendigt, han er sørme klog!