En video til Far og en støvsuger til Mor…

…fortalte et af vore børn engang sin Faster, at vi var i Silkeborg efter, da hun ringede. Det grinede vi meget af! Det var dengang, der ikke var mange, der havde en videomaskine.

Det er selvfølgelig ikke den samme støvsuger – men min støvsuger brændte sammen forleden, og forgængeren, som ellers kun er blevet brugt til bilen, har nogle skavanker, så jeg benyttede mig af et godt tilbud i BILKA og har været i Horsens efter den i dag. Jeg tror ikke, det kan betale sig at få en gammel støvsuger repareret.

Det sværeste var at få den unge servicemand til at forklare mig forskellen på 2 af samme mærke og med tilsyneladende samme egenskaber og samme tilbehør – det kunne han ikke! Så jeg købte den, der er 100 kr billigere end den anden. Han kunne heller ikke finde de støvsugerposer, der passer til – dem fandt jeg selv mellem de utroligt mange forskellige slags. Han var skam sød og venlig, men måske ikke lige færdiguddannet i faget?

Nu kan jeg da støvsuge igen! 🙂

4 tanker om "En video til Far og en støvsuger til Mor…"

  1. En poseløs har jeg ikke fidus til – og en robot kan jeg vente med, til jeg ikke selv kan svinge en støvsuger – den kan ikke komme i hjørnerne og op i vindueskarmene for at tage spindelvæv!
    Men jeg fik en masse guldmærker, så du kan få nogle flere!

  2. En Dyson som er poseløs er alletiders,du slipper for hele tiden at købe poser,her skal du kun tømme beholderen (smadder nemt) og den suger rigtig godt.Har haft en Dyson i flere år og er bare så tilfreds og ville på ingen måde vælge noget andet i dag.Rigtig god når man også har hund….

  3. har for længst opgivet dem med pose, efter at flere gange have været ude for at de ikke kunne fåes længere. så nu har jeg en Hoover med ingen pose og beholderen skal bare tömmes i skraldet.
    kh.fra Island
    Frida

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *