Nu har jeg haft vandslangen liggende og løbe i går og i morges, og nu har jeg sat spreder på, så mine hindbær ikke skal gå til spilde. De har MASSER af bær, men de er i fare for at tørre ind – det må ikke ske. Hindbærrene har være noget af det, vi har haft allermest ud af i haven. De 2 foregående år har det været begrænset, hvad der var, fordi min havemand havde givet dem noget, de ikke kunne tåle! Men i år skulle der gerne blive mange.
Roserne fik vand i går – det var tiltrængt.
Den sart lyslilla her er så spændende, og den har en duft så fantastisk! Jeg har købt den på forårsmarked på Løndal for 2 år siden, og den klarer sig flot, dækket af med gran om vinteren, men fritstående i baghaven..
…ved siden af de smukke Gisselfeldt roser (tror jeg nok, de hedder). Den lyslilla er den eneste rose, jeg selv har plantet (jeg er jo bestemt ikke havekyndig), og i det hele taget er der ikke mange roser i haven, Søren gik ikke så højt op i dem, bortset lige fra:
..Allotria’erne foran huset, som er helt fantastiske lige nu.
De ser også flotte ud sammen med Klematis’en, som er på nippet til at springe ud nu. Den passer og plejer jeg, den fik også vand i går, og jeg sørger for at binde den op. De øvrige Klematis’er i haven, klatrer op ad forskellige træer.