Nu tør jeg tro på det!

Så kan jeg vist tro på det:

Jeg har solgt mit hus!

Nu i aften!

Det var meget sejt at finde en pris, men jeg må sige, at mægleren håndterede en usædvanlig situation meget flot.

Da jeg ikke kunne acceptere det bud, som køberen havde givet igennem mægleren, foreslog køberen et møde med mig og håbede nok, at han kunne presse mig ned i den ønskede pris. Det er, så vidt jeg forstår, meget usædvanligt, idet forhandlingerne normalt foregår frem og tilbage igennem mægleren. Men jeg sagde ja til det, jeg kunne jo bare holde på mit! Ældstesønnen og svigerdatteren var med som “moralsk støtte”, men det var mig selv, der forhandlede med mægleren som støtte.

Jeg vil ikke fortælle, hvad vi kom frem til, men med tanke på, hvor længe huset har været til salg, og hvordan priserne er her i vores lille by, hvor der er masser af huse til salg i lang, lang tid, så er jeg tilfreds med resultatet.

Køberen har betænkningstid – 6 hverdage fra underskrifterne, som skrives på fredag og lørdag. Men jeg tror ikke, han fortryder, for der er ingen tvivl om, at han gerne vil købe mit hus.

Det er godt nok en underlig fornemmelse, huset blev jo bygget til os for 34 år siden efter vores ønsker, og jeg har aldrig boet samme sted så længe. Men jeg er helt afklaret, hvad det angår: det er alt for stort (180 kvm i 2 etager) til 1 menneske og en lille hund, og der er omkostninger, som jeg kan spare ved at flytte til noget mindre. Jeg har været nødt til at have hjælp til at holde hus og have, og varme, lys, transport mm vil blive billigere ved at flytte i noget mindre og forhåbentlig nærmere mine børn, helt bortset fra, at hvis jeg blev boende, ville der snart være noget vedligeholdelse, jeg skulle bruge kræfter og penge på.

Jeg har heldigvis god tid, for overdragelsestidspunktet er 1. november, så der er tid til at rydde op og pakke sammen til flytning, når jeg har fundet mit nye bosted!

Jeg er glad.

13 tanker om "Nu tør jeg tro på det!"

  1. til lykke! dejligt at der kommer noget definitivt du kan forholde dig til. og så vil jeg tilföje, efter egen erfaring, at det er super godt at man bytter til mindre imens man selv endnu er frisk nok til at gå sine ting igennem og bestemme hvad der skal kasseres, hvad skal gives væk, hvad skal med til det nye sted osv.
    kh.fra Island
    Frida

  2. Fantastisk Hanne! Du kan tro, jeg har ventet med spænding på at høre, om det skulle lykkes dig nu – og det gjorde det. Dejligt at du lige kan nyde sommeren/haven en sidste gang inden nedpakningen skal i gang – og at du kan være tilnærmelsesvis klar til nisser inden 1. december. Stort tillykke!

  3. Hjertelig tillykke med salget. Dejligt at komme videre, når nu beslutningen er taget. Håber du finder det helt rigtige sted for dig og Diki.

  4. Hej Hanne.
    Dejligt at du har fået solgt. Tillykke med det. Så er det spændende hvor du så får din bolig.
    Kh fra Laila

  5. Tillykke ! Dejligt at komme videre når beslutningen er truffet.
    Kh
    Susanne i Silkeborg, som også lige har solgt sit hus efter 3 år !

  6. Tillykke Hanne – dejligt for dig at det lykkedes – jeg kan godt forstå at så stort et hus er for meget til dig og Dicki og jeg håber at du finder det helt rigtige ;o)
    Mange hilsner
    Jette / symadammen

  7. Tillykke med det, og jeg håber heller ikke for dig, at der kommer en fortrydelse.

    Nu kan du så se frem til et “helt nyt” liv, og det kan man blive rigtig glad for.

    Jeg har selv flyttet 23 gange i mit liv, og jeg er altid blevet glad for det og faldet hurtigt til, så pøj, pøj med det.

    Hilsen
    Ingelise

  8. Tillykke, jeg håber da alt går godt med handlen, nu kan du helt sikkeret begynde at kikke efter en ny bolig 😉
    Mvh Lone Morsing

  9. Kære Hanne.
    Håber handlen går igennem – tillykke :). Håber du finder den rette bolig, til dig og Diki, det er spændende Hanne.
    KH Bente

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *