En uge på sygehuset satte maven helt i stå – jeg har så også spist meget, meget lidt – men hjemme igen og fodret med hørfrø af datteren er der ved at komme i gang i den brugte mad igen!

Det fungerer helt klart bedre på “egen potte” end under fremmede forhold, det kender jeg fra mange andre gange – spejderlejre, ferier under fremmede forhold osv.

Og vi har det jo bedst med at vores krop fungerer.

Natten gik nogenlunde, jeg var oppe mange gange, jeg har også en del væske i bughulen, og helt fri for smerter er jeg ikke endnu, så jeg parerede ordre og tyede til ½ morfinpille.

Nu går det helt stille og roligt, jeg har nogle aviser, der skal skimmes, mere bliver det vist ikke til med dem. Og så vil jeg sy/strikke lidt på sofaen og hygge mig med Diki, der følger hvert af mine skridt!