“Tæppetanter” kalder vi de dejlige damer, som syr hele tæpper til børn på julemærkehjem. De syr tæpperne, som de har lyst, med det stof, de nu har og det mønster, de kan lide. Nogle af dem er også “monteringstanter”! De syr blokke sammen, som andre har syet i årets løb efter de mønstre, som vi sælger hvert år.
I disse dage sidder Susse og ringer og laver aftaler med monteringstanterne om, hvor mange blokke til hvor mange tæpper og hvilke farver, de har lyst til. 2008-blokken er utroligt taknemmelig farvemæssigt, så bagsidestof og kanter, evt. stolper, som de kunne forestille sig at montere tæpperne med, kan være alle mulige farver. Det lægger de stort set til selv . Dog har vi i år meget stof til bagsider, som venlige butikker har doneret, eller som vi har købt for den sum, vi har modtaget fra Tuborgfonden (det er første gang, vi har søgt og fået penge nogen steder fra!). Vi har også købt vat for de penge.
Vi slår alle rekorder mht antal af syede blokke, som vi modtager i år – over 700 foreløbig – så det tyder også på, at mønsteret er populært.
Så er det jo dejligt, at der også kommer nye tæppetanter og monteringstanter til, vi har netop de sidste dage fået nye på listen, mens der så også er en enkelt, der synes, at hun gerne vil slippe for at montere, men gerne vil blive ved at sy tæpper. Det er der ikke noget at sige til, hun er ikke ung og slet ikke rask mere, men hun har så sandelig gjort en stor indsat i mange år. Godt, hun stadig vil være med sammen med de øvrige 81!
Hej Hanne.
Hvor er blomstertæppet blevet smukt. Ja, sekskanter er ikke altid lige lette at sy – men dette resultat er fantastisk.
I dag får jeg ikke syet, vi venter om lidt de 5 fra Hjørring, så det kan kun blive en dejlig dag.
Weekendknus fra Kirsten.