Besøget på ambulatoriet blev til en én-dagsindlæggelse! Ikke med min gode vilje, for det var jeg ikke forberedt på, jeg havde ingenting med mig, og Diki var alene hjemme – så de fik mig ikke i en seng!

Men det tager tid med diverse undersøgelser – altså undersøgelserne skal selvfølgelig til – blodprøver, ultralydscanning, og diverse læger skal tage stilling – men hvor er der meget ventetid imellem. Jeg havde jo hverken håndarbejde eller en bog med, det skulle ikke tage så lang tid! Jeg købte et blad, og det er simpelthen læst både forfra og bagfra!

Og da det i ambulatoriet blev bestemt, at jeg skulle scannes, skulle jeg faste! Så igen en hel dag uden vådt eller tørt! De kontrollerede for en ordens skyld blodsukkeret, for med diabetes kan man jo risikere at blive dårlig, men det gik fint alt sammen, og jeg fik lov at tage hjem kl 16.30!

Jeg forsøgte i dagens løb at ringe til naboen, som havde fridag i dag, så ville hun godt have luftet Diki – men der har været nedbrud på alt muligt: telefoner, net, benzintank osv det meste af dagen her i byen, så jeg kunne ikke få forbindelse.

Jeg fik varslet ældstesønnen, så de var forberedet på at hente Diki, hvis jeg skulle indlægges, men det blev heldigvis ikke nødvendigt.

Så jeg fortsætter med de smertestillende og har fået ekstra med hjem, og så venter vi på indkaldelse til 3. operation. Jeg har heldigvis ikke smerter i dag. Og nu er det konstateret, at drænet er på plads, og der er kun lidt forhøjet infektionstal i forbindelse med bugspytkirtlen.

Og min søde lille hund blev bare SÅ glad – og han havde selvfølgelig overhovedet ikke lavet noget. Han er så dygtig til at være alene.