Han er så dygtig, min lille Diki! Igen en lang dag alene hjemme, mens jeg var på Træf i Herning – dog knap så længe som i går. Og han er bare glad, når jeg kommer hjem. Stor velkomst, kys og knus, helt ellevild – og så skal vi ud og gå tur – han venter bare, mens jeg skifter tøj og sko.
Han rører ingenting, når han er alene, heller ikke sin mad, kun de godbidder, jeg lægger lidt rundt omkring lige før jeg går, mens han er dækket af og ligger spændt som en fjeder med løftet hoved, men ikke rører sig, før jeg siger “værsgo'”, idet jeg går ud af døren. Han er så skøn!
Hej Hanne.
Flotte tæpper og en meget dygtig hund.
Kh fra Laila
En kaer lille ven du har der – en rigtig humoerspreder ! Flot billede af ham hvor ogsaa hans oejne kommer til deres ret. Nogen gange “aendrer” kameraet (eller det er jo nok blitzen) hans oejenfarve til gul – det er lidt synd for hans brune oejne er meget smukke. Men denne gang er det perfekt. Mange foto-redigerings programmer kan fjerne roede oejne paa billeder af de kaere dyr – mon de ogsaa kan faa gule oejne vaek ?
Hav en god dag – haaber smerterne er nogenlunde til at holde ud – og Poej-Poej med operationen i naeste uge. Jeg haaber virkelig at det lykkes nu, men som man vist siger: “tredje gang er lykkens gang”