..at slæbe tunge ting. Jeg var SÅ træt i går aftes, at jeg sov det meste af aftenen og dårligt orkede at spise lidt. Men Diki var også træt – af at hyle! Han forstår slet ikke, hvad vi skal i det “fremmede” hus og på indkøb i diverse byggemarkeder, og så hyler han, i en høj skærende lyd, ikke i lange toner, men korte, enerhverende hvin. Indtil der er sat hegn op langs hækkene i baghaven, er han nødt til at stå i en lang snor, mens vi arbejder i huset, og så hviner han! Det kan hverken vi eller naboerne være tjent med, så det endte med, at jeg snakkede hårdt til ham! Det gør jeg ellers ikke, men det hjalp, så jeg behøvede bare at snurre rundt og kigge på ham, så tav han. Og så kom barnebarnet heldigvis på vej hjem fra skole og legede med ham. Hendes skolevej går lige forbi mit nye domicil, og det synes vi begge er hyggeligt.

Christina og Diki hygger i den nye sovesofa

Søn og svigerdatter og jeg fik købt plader, bøjler mm til det skrivebord og de hylder, han vil lave til mig i arbejdsværelset. Det var tungt at slæbe, for han kan jo ikke, så det er svigerdatteren og mig, der bærer, så saver og borer han og sætter det op.

Dagen begyndte med, at de møbler, jeg havde købt, blev leveret: elevationsseng, sovesofa og kontorstol..

.. sengen står foreløbig i stuen, indtil soveværelset er malet, men det andet er på plads, og det er rart at se, at arbejdsværelset bliver, som vi har planlagt og med plads til et hæve/sænkebord som arbejdsbord. Det er nymalet af datteren, og svigerdatteren har vasket gardiner og hængt dem op.

De fortsætter i dag med at sætte 2 hylder op over bordet til printer og håndarbejdsbøger. Det var vigtigt, at jeg var der, når det blev sat op, så det fik den rigtige højde til mig, både bord og hylder.