Det har virkelig voldt mig kvaler og megen dårlig samvittighed, at jeg har været så længe om at sy 2 sengetæpper til 2 søskende (i normal sengestørrelse, ikke børnestørrelse). Det ene er færdigt, og nu er jeg ved at skære blokkene rene til det andet, så det kan blive monteret og quiltet.
Sygdom, hussalg og flytteforberedelser har de sidste måneder forsinklet mig. Jeg var så naiv at pakke materialer til at sy på sygehuset alle 3 gange, men det blev til næsten ingenting – det dur ikke, når man har det skidt og har kvalme!
Men nu har jeg haft en uges tid, hvor jeg har kunne sy blokkene i pink/lilla/rød.
Det bliver sidste gange, jeg påtager mig en bunden opgave, for jeg føler mig presset af forpligtelsen. Så frem over vil jeg kun sy af lyst! Der er masser, jeg gerne vil sy, men ikke, når jeg har en forpligtelse hvilende på mig.
Det gode ved det er, at jeg i den grad har fået sy-lysten tilbage!
Jeg er heller ikke glad for bundne opgaver, så du har min fulde forståelse. Jeg har selv takket nej til at sy ting for andre, da jeg hellere vil bruge tiden på at sy egne projekter. Heldigvis er der andre som gerne vil gøre det eller forære det væk som de syr. Dertil er jeg heller ikke helt kommet endnu, foræringerne er stadig kun de små ting.. Men held og lykke og god fornøjelse med begge tæpper!
Kender godt det med bundne opgaver, der bare ikke kommer videre..
>Men hvis det ligefrem giver sylysten tilbage, tror jeg jeg skal påtage mig nogle stykker 😉
Faktisk har dine puttetæppebilleder inspireret mig til at overveje om ikke det kunne være en god gave til mine tre børnebørn…. De ææææææælsker tæpper!
Velkommen på bloggen Tine! Jeg vil skam meget gerne forære mine tæpper væk – ellers ved jeg da heller ikke, hvor jeg skulle finde plads! Og jeg har med fornøjelse syet på bestilling, men det stopper jeg med nu, for selv om det er en udtrykkelig aftale, at der ingen deadline er, når jeg tager mod en bestilling, så føler jeg alligevel et pres, som jeg ikke kan stå for mere.
Det betyder ikke, at jeg ikke er glad, når jeg afleverer det færdige tæpper, eller når jeg som f.eks. i går møder en, der igen-igen fortæller mig om sin daglige glæde over sengetæppet, jeg har syet til hende.
Jeg elsker at forære tæpper til enhver lejlighed, til børn og børnebørn, til venner, til familieforøgelser og enhver lejlighed! Og det håber jeg at kunne blive ved med.
Og så er det jo puttetæpperne til børn på julemærkehjem, som jeg får idéer til hele tiden og elsker at sy.
Disse ting er der ikke deadline på, og jeg kan sy flere ting samtidig, hvis jeg har lyst.
“Du gamle krage” – jeg er glad for, hvis jeg kan inspirere dig til at sy til dine børnebørn, mine er også glade for alle de tæpper, de har fået efterhånden. Den ældste havde sit konfirmationstæppe med på efterskole, og det har jeg hørt om flere andre, piger + drenge, der har.
Hej Hanne.
Ja jeg genkender også den følelse af bundne opgaver, jeg går helt i stå. Det skal være af lyst vi laver det kreative.
Kh fra Laila
dejligt at du har fået sylysten tilbage, jeg vil heller ikke være bundet til noget, det har man været hele livet med arbejde,børn da de endnu var små, møder kurser e.ct .Nej jeg nyder min frihed til at gøre lige det JEG har lyst til, det er en af fordelene ved at være blevet pentionist, og det er bare så skønt ,God week-end Hanne