Vi har desværre måtte svigte vores besøgstjeneste, Diki og jeg, pga sygdom, men så var glæden så meget større for alles vedkommende, da vi var på besøg på Egebo i går.
Nu er Diki så kendt med vejen, at han sommetider kigger op på mig, hvis vi går forbi den sti, vi bruger, når vi skal på besøg: “Skal vi derhen i dag?”
Og han kender også de søde damer, vi besøger i fællesrummet – han ved også, at han kan forvente forkælelse i form af godbidder og klap og kæl!
Nogen har selv godbidder til ham…
…andre får noget af mig, så de kan være med.
Og så får vi en hyggelig snak om de hunde, de selv har haft, eller hunde i deres familie. Diki går også en tur rundt og snuser og gør sig bekendt med lokaliteterne.
Der er også en enkelt, som ikke er interesseret i hunde og går ind til sig selv – og det er jo fair nok.
Jeg vil osse ha’ en besøgshund, når jeg når dertil!
Hvor er I allesammen heldige at have hinanden.
Og naaj nu har den rare dame igen sådan en flot håndstrikket trøje på! Jeg kunne godt tænke mig at se hendes garderobe! Mon hun har strikket det hele selv?
Tak for Dine mails Hanne!
Mange hilsner fra Hanne i CH.
Hanne i CH – jeg har spurgt! Og det er ikke Dinna selv, men hendes svigerdatter, der strikker de smukke trøjer, nederdele, tørklæder mv. Hun er altid så smukt velklædt!
Sikke en rar og dygtig svigerdatter!!