Ja, det er jo en skam, at Diki og jeg ikke kan fortsætte vores besøg på Egebo, når vi flytter – men det bliver for langt at køre!
De søde, gamle damer bliver mere og mere glade for den lille “røver”, han bliver så forkælet! Og fræk! Han stiller sig op og bjæffer foran dem én efter én, fordi han ved, at får “bolcher” = godbidder. Og han er fortrolig med lokaliteterne, så han får lov at rende lidt rundt på opdagelse.
I dag gik Dinna med os, da vi gik, hun ville så gerne ud at gå en lille tur i det pragtfulde vejr, og det endte med, at vi gik en tur sammen med hende. Så kunne vi nemlig gå lidt længere væk fra plejecentret, end hun tør alene, men sådan, at vi gik “rundt” og kom tilbage til den anden side af husene. Der mødte jeg hende nemlig forleden dag, hvor hun på egen hånd havde været i Brugsen lige overfor med sin rollator, så måske kan hun gå den tur en anden dag. Hun er ikke fra Brædstrup, så hun er jo ikke kendt med gaderne.