Yngstesønnen lever under en heldig stjerne i øjeblikket: han ringede hjem og fortalte, hvor heldig han lige har været:
TV3 sport ringede med besked om, at han har vundet i en konkurrence. Præmien er en rejse for 2 til New York med alt betalt incl. billetter til 2 NLF kampe (amerikansk fodbold, som han og hans kone følger), fly, hotel og det hele!!! Hans højeste rejseønske nogensinde.
Og så sagde han NEJ TAK!
Jo, for det ramler sammen med hans kusines 40 års fødselsdag, og den kan hverken han eller hans kone forestille sig at melde fra til. Ikke et øjeblik i tvivl! Damen fra TV3 sport troede vist, hun hørte forkert!
Men lige præcis den kusine har han et nærmest søster/bror forhold til – har altid haft det, siden de var små, og det er ikke blevet mindre stærkt, efter at de er kommet til at bo nær hinanden. Hun er enebarn og har hverken sin mor eller far mere – og så er hun gudmor til Victor! Blodets bånd…
jamen jamen, tææænnkk at man bare ikke kan få en lyd ud af munden
Det forstår jeg ærlig talt ikke! Og hvis jeg var kusinen så ville jeg være tosset på ham over at lade sådan en kæmpe chance gå sig forbi! Medmindre der er en helt anden årsag til at de ikke vil afsted. Victor måske? Det ville være mere forståeligt. Men en 40 års fødselsdag… Fest kan man altid komme til… Øv siger jeg bare at det lige skulle falde samtidigt. Heldigt for de to andre der så har fået rejsen i stedet!
Hej Hanne og Nicolaj
Christa påskønner det helt sikkert. Hun må da være både glad og stolt. Blodets bånd måske, men sikkert mere det kammeratskab de to (og senere tre) har bygget op med fælles indsats gennem årene. Hatten af for det !
Tillykke med forfremmelsen Nicolaj, godt gået.
Marie, jeg kan godt følge dig, det er en fantastisk chance at sige nej tak til, men det er ikke “kun en fest” i dette tilfælde. Og det har ikke noget med Victor at gøre, der er familie, der gerne ville være trådt til mht pasning.
“Moster Gitte” – du forstår det, men du kender jo også familie og ikke mindst Nicolaj! Der er mange og tætte forhold, der spiller ind. Og Christa er ikke “bare” en kusine.