Jeg benytter timerne..

..hvor jeg går og venter på, at jeg kan hente Diki efter det vigtige lille indgreb, til at tømme nogle skabe. Det er skabe med forskelligt tilbehør til Sørens frimærkesamling (som er under auktion hos Bruun Rasmussen lige nu). Hold da op, hvor er der meget – han var jo i den grad samler. Der er masser af frimærkeblade og -bøger, kopierede artikler i plastiklommer, papstykker fra bagsider af skriveblokke (kunne bruges til afstvning af frimærker, han solgte), stadigvæk æsker med flere frimærker (som jeg har en aftale med én om at hente) og alt muligt andet. Jeg er jo nødt til at kigge på det hele og tage det ud af plastiklommerne, så det kan gå til papirindsamling på lørdag. Jeg valgte en ikke alt for stor kasse at lægge det i, men den kan jeg slet ikke løfte nu!

Der er også hans gamle smalfilmkamera – hvem mon vil have det nu om dage, hvor man video-filmer?

Det er måske mærkeligt, at jeg ikke har tømt de skabe noget før, men jeg har jo været usikker på, hvad jeg skulle gøre med først og fremmest frimærkerne, så kommer resten så nu.

3 tanker om "Jeg benytter timerne.."

  1. sådan noget arbejde kan være svært, selvom det jo også letter når det er gjort. med kameraen kan jeg sige at unge mennesker der studerer film-making med garanti gerne vil have den, pröv at spörge på Facebook.
    kh.fra Island
    Frida

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *