Nogle få gram lettere, stadig omtåget af bedøvelsen og med krave er Diki hjemme igen.

Operationen er gået godt, nu er det op til mig at holde øje med ham, så han ikke kan slikke i såret. Jeg nåede lige at få betrækket på hans sækkepude vasket og tørt, så det er rent at ligge på.

Dejligt med en god dyrlæge og en meget sød og omsorgsfuld veterinærsygeplejerske.

Det er da spændende at se, om det ændrer ham væsentligt – lige bortset fra det med damehundene. Men det synes jeg nu ikke, det har gjort med de andre hunde, vi har haft.