…hos mor i sofaen.
Når man er pjevset og slet ikke kan forstå, hvorfor det skal være sådan, så er der ét sted, der er godt at være: hos mor i sofaen.
Og der har Diki tilbragt hele aftenen – det er ikke sædvane! Lidt “piv”, lidt forsøg på at komme til at slikke sig, og meget behov for at blive nusset – og det er han blevet (til Vild med dans) hele aftenen. Lidt vand har han fået serveret, og sidst på aftenen også en lille smule mad (håndfodret!), og han har også været ude og tisse. Nu må vi se, hvordan natten går. Jeg har fået smertestillende piller til ham, men han skal først have en i morgen.
Søster Dhana føler med ham. Hun har også for nylig haft krave på fordi hun selv fjernede stingene fra et sår på knæet. De får lidt ekstra ondt af sig selv. Godt at høre det lille indgreb er gået efter planen. Han er hurtigt frisk igen. Giv han et kram fra os.
Kh Marianne og co
Tak, Marianne. Han kan faktisk lige akkurat nå sine ædlere dele med tungen, selv om han har krave på, men har ikke slikket så meget, at der er sket noget ved det. Såret er meget fint og ganske lille med små, næsten usynlige sting, og det er helt tørt. Han er stadig pivet, mest pga kraven tror jeg, og han “spiller” ynkelig, vil bæres og mades! Det skal jeg nok få pillet af ham igen.