Det er dejligt med nogle lyspunkter midt i alt det stressende omkring tømning og flytning af et stort hus med mange minder fra det meste af mit liv.

De unge mennesker fra familien, som var på besøg forleden, har sagt ja tak til nogle store reolsystemer, som jeg ikke får plads til – og ja, det kan hjælpe dem til ar fylde et stort hus, de skal til at bygge.

Hvad der glæder mig allermest er, at de også gerne vil have det flotte, gamle massive egetræs skrivebord, som har tilhørt Sørens Far = nevøsønnens oldefars. Jeg er meget sikker på, at det ville have glædet Søren rigtig meget! Han havde fået det af sin Mor mange år efter at far’en var død, og han var selv meget glad for det og passede og polerede det.

I går aftes var der hammerslag på Bruun Rasmussens net-auktion, hvor Sørens frimærkesamling blev solgt for en tilfredsstillende pris. Så nu har jeg heller ikke den spekulation!

Og så er jeg også blevet befriet for en lille uro vedr. Diki’s tilstand efter operationen i fredags. Han var hævet og øm i pungen, så jeg ríngede til dyrlægen i morges, som jeg havde fået besked på, og var deroppe med ham til et tjek, men det var i orden, hævelsen var ikke mere, end man kunne forvente.
Og jeg synes da også, at det går meget godt med ham, selv om det ser lidt spøjs ud, når han går, for han skræver på bagbenene og krummer ryggen. Det skal nok blive bedre for den lille skat.