Der er mange “farveller” i øjeblikket – i dag var det patchworkholdet på Søndergården. Jo, det er da vemodigt, og mon dog ikke, jeg kommer på besøg? Jeg gjorde lige op, da jeg sagde farvel til Karen, vores gode vejleder igennem mange år, at jeg er den ældste i anciennitet på holdet, alle de andre (og vi er mange)  er kommet til efter mig. Det er 14 år siden, jeg fulgte med min nabo Ellen derud. Hun er væk, mange andre er væk, men heldigvis er der kommet endnu flere til, og det er et rigtig godt hold, hvor vi har det meget hyggeligt og inspirerer hinanden.

Så jo, jeg kommer nok på besøg, men der er jo et stykke vej…

Og så fik jeg lige et uventet besøg af Rosa, som jeg har kendt i flere forskellige forbindelser, både som besøgsven og patchworker, og som kom med en meget sød hilsen og et brev med nogle meget varme og rørende ord. Så bliver man da helt rørt!