Kludekonerne har haft syaften – og det er så igen en “sidste gang”!
Det er vemodigt, det må jeg indrømme, efter så mange år. Jeg tror, det var i 1996, jeg fik lov at komme med i den lille private patchworkklub, hvor jeg har fået så megen inspiration og lært en masse.
Tænk – jeg fik en afskedsgave! Et gavekort til “HANNE’s Patchwork” – de kender mig.
Men det er ikke sidste gang, vi ses, selvfølgelig ikke. Om ikke før, så har jeg inviteret dem på besøg i mit nye hjem, når de til foråret skal på den årlige udflugt. Så kan vi glæde os til det.
Tak for mange gode år, venskab, inspiration og hygge!
Men Hanne, Du er da heldig, at Du selv kan sige farvel til Dine kammerater!
Tænk hvis nu det slet ikke havde været muligt! Så det skal Du også nyde!
Mange hilsner fra Hanne i CH.