Så blev der lige hentet 6-8 sække puttetæppestof af en af de andre i styregruppen for Projekt Puttetæpper, som har mulighed og plads til at opbevare det – det er godt nok en stor lettelse!
Og en syvenindes søn og kammerat kom og hentede den store øreklap lænestol. Jeg er rigtig glad for, at de kære ting kommer hjem til familie og venner! Lænestolen var en arv fra min moster, som havde Alzheimer i 20 år, og den var ikke så vel vedligeholdt, da den kom her hjem (den kom ikke længere end til carporten), men den blev fuldstændig renoveret med både ny indmad og nýt betræk, inden jeg gav Søren den. Han havde i mange år ønsket sig sådan en god solid, stor lænestol! Og nu kommer den hjem til en “Kludekone”, som jeg har syet sammen med i mange år. Det er da dejligt!
Jeg knokler stadig med at sortere, smide væk og pakke.
Og i dag har datteren og hendes familie pakket ud i mit nye hus, så de ting, jeg købte i IKEA i går kommer på plads! Jeg glæder mig til at se mine nye kommoder og de andre nye ting!