Det er så dejligt at vågne her i huset, hvor morgensolen ligeså stille farver væggene røde i stue og køkken. Jeg kan ikke se Lillebælt, men man kan godt ane, at det er et særligt lys derude over vandet, der giver genskin, og der er da heller ikke langt til stranden. Foreløbig går vores tidlige morgentur rundt på nogle villeveje og stier her i nærheden, men vi skal snart prøve af hvor langt, der er ned til vandet.

Foreløbig står den på udpakning, men allerede i eftermiddag kommer svigersønnen og hans bror og begynder at sætte loftslamper op og skrue vanger til reolsystemet op på væggene. Senere kommer yngstesønnen og hans kone (og Victor!) og hjælper til hele weekenden, så mon ikke det vil batte noget. Så snart reolerne er oppe, kan vi begynde at sætte ting på plads. Allerede nu er der kasser, jeg godt selv kan tømme og lægge på plads i skuffer og dækketøjsskab.

Jeg er SÅ glad, fordi Diki fuldstændig har tilpasset sig og tydeligvis hygger sig. Jeg skal dog helst være indenfor synsvidde, men det er heller ikke så vanskeligt i dette lille hus. Og om natten sover han uforstyrreligt i sin lille kurv i soveværelset hos mig – med den forskel, at hvis jeg skal ud og tisse, følger han med mig! Det gjorde han ikke før, men det vænner han sig nok hurtigt til også her.