4 år i dag er det, siden Søren forlod mig – savnet er der stadig, jeg tænker på ham hver dag. Jeg var på kirkegården i går, der er blevet noget længere at køre, men det havde vi forudset, for vi havde i fællesskab snakket om at flytte i et mindre hus og tættere på børnene, inden han blev syg. Han syntes dog på det sidste, at der blev for langt at køre for os andre, selv om han i mange år havde ønsket at blive bisat der i forældrenes gravsted og derfor havde vedligeholdt det. Men selvfølgelig skulle han ligge der, man kan jo betale sig fra pasningen, og der ser altid pænt ud.

Nu er jeg kommet videre i mit liv, og det passer mig rigtig godt med det lille hus og at have børn/børnebørn tættere på.
Men det er også lidt vemodigt, efter 51 år sammen, at han ikke er en del af det nye hus. Og så dog – for det er jo stort set de samme møbler, som vi har købt sammen, og det er hyggeligt at have fået de gamle Royal-reoler/skabe op igen.

Både Royal-reol systemet og spisestuemøblerne anskaffede vi os, da vi som nygifte møblerede vore første hus “Det Canadiske konsulat” i Godthåb/Nuuk. Og nu er teaktræ blevet populært igen!

Men huset, bilen, hunden, arbejdsværelset, den nye seng – det er helt mit eget! Og det ville nok have været lidt for småt til os begge 2, så det er, som det skal være.