Diki og jeg har været til en hyggelig Mortens aften hos datteren og hendes familie, og trods hendes ikke overståede influenza blev det en dejlig aften med en stor, flot andesteg!

Sjovt nok var Mortens aften for 17 år siden også en søndag, hvor Søren og jeg sad på nåle og kun drak ½ glas rødvin til anden, fordi vi ventede på, at vi skulle blive bedsteforældre for 1. gang, og så skulle vi måske køre for at se barnebarnet!

Det blev en meget lang og svær fødsel, og det blev over midnat, før svigersønnen ringede og fortalte om sønnen, som vi først så næste dag.

Og nu bliver Frederik 17 år i morgen, og jeg skal derud igen og spise “Pulled Pork”, som han har bedt sin mor om at lave.

Men i aften var “stjernerne” de 2 hunde Bodil og Diki! Hold da op, hvor har vi grinet af dem. De er så glade for hinanden, at når jeg parkerer, begynder Diki at hyle i bilen, det hører Bodil derinde, og så hyler hun også, mens hun skiftevis hopper op i vinduet og løber til døren, så hele huset ved, hvem der kommer!

De leger utrætteligt, og lille Diki er fuldstændig frygtløs, når han kaster sig over Bodil, når de slås om et tyggeben eller en klov. Bodil knurrer, og Diki hyler, men det er alt sammen for sjov – de har det virkelig sjovt sammen!

Nu er Diki helt færdig, så vi må se, om han har fået kræfterne igen til en ny omgang i morgen!