Sikke en skat!  Min søster og svoger fandt tilfældigt et sted med så mange kantareller, at de ikke bare den dag, men også dagen efter kunne plukke til flere måltider!

Jeg ville ønske, det var mig! Jeg har for mange år siden været med til at plukke mange kantareller i Värmland sammen med gode venner, der vidste, hvor de var. Og der lærte jeg også at tilberede dem til en helt fantastisk svampesuppe.

Senere var Søren og jeg i Polen til et bryllup hos nogle søde unge spejdervenner, og der blev der flere steder solgt svampe, både kantareller og Karl Johan, ved rastepladserne. Vi købte en hel masse, som jeg fik travlt med at gøre i stand og fryse ned, da vi kom hjem. Hvis man renser dem, skærer dem i mindre stykker og rister dem tørre i en pande eller stegegryde uden fedtstof, kan de holde sig meget længe i fryseren. Så der var både kantarelsuppe til nytårsaften og til barnedåb, da vores ældste barnebarn blev døbt. Det var jo en fornøjelse at kunne bidrage med forretten til festen! Gryden blev tømt!

Og nu kan søster og svoger finde kantareller igen til næste år! Nu ved de, hvor de er.

Hvor? Ja, det fortæller man ikke, når man har fundet et godt sted!