Det kan godt være, det er en selvfølge for mange (kvinder) – men ikke for mig. Jeg har aldrig været ferm med hammer-og-søm eller andet værktøj, og jeg har så været heldig med, at jeg har haft mand og børn, der kunne gøre det, så jeg har ikke gjort noget for at lære mig det.

Jeg får stadig god hjælp til mange forskellige ting fra børn og svigerbørn – ja også børnebørn, men jeg synes også, der må være en bagatelgrænse! Så i går fik jeg hængt fotografier op efter at have tænkt over i et par dage, hvor mange og hvordan!

I Brædstrup havde jeg de samme billeder + en del flere over og på dækketøjsskabet – antallet voksede i takt med familiens udvidelser! Nu har jeg besluttet, at det kun er Søren og de 3 børn med ægtefæller, der skal hænge her – det andet var blevet for kompakt.

Så har jeg en plan med alle de andre billeder af flere familiemedlemmer, børnebørn, hunde, der skal samles som en billed-collage på en knap så iøjnefaldende væg, nemlig i mit sovekammer. Det glæder jeg mig faktisk til at sætte op! Det bliver sjovt.

Da jeg skulle op og slå søm i til billederne, fik jeg et problem, for jeg kunne dårligt nå over skabet. Jeg er jo ikke så høj, og jeg havde kun en skammel at stå på – fordi min gode og uundværlige køkkenstige ..

 ..havde slidt hul i sine fødder! Den stige er blevet brugt rigtig meget, ude og inde, i Brædstrup, og nu var de 2 gummi-“dupper” slidt i stykker, så enderne af metalrørene var gået igennem. Og det ridser mit pæne trægulv!

Så i dag – TA-DA! – lykkedes det mig at finde og købe nogle nye “fødder”, endda på øjemål. Og de passede perfekt

Så nu kan jeg bruge stigen igen, når jeg skal slå søm i, hænge noget op, nå den øverste hylde i et skab osv. Jeg har det godt med, at jeg ka’ sel’ !!