Dejlig mad til fællesspisning i Andelsboligforeningen. Gammeldags oksesteg med grøntsager og skøn sovs.

Og så en helt fantastisk, hjemmelavet islagkage.

Hyggelig stemning, næsten alle deltager, god måde at komme hinanden ved på.

En enkelt havde jeg ikke truffet før, tilfældigvis sad vi overfor hinanden og faldt efterhånden rigtig godt i snak. Og så viste det sig, at vi – uden at have mødt hinanden før – havde mange ting til fælles. Vi kom efterhånden ti at grine, da vi fandt ud af, at vi har børn, der bor på samme gade, 3 huse fra hinanden – at vi begge har/haft barn/barnebarn, der synger i Christiansskirkens meget dygtige kor – at vi begge har et barnebarn, der er “lavet” på Brædstrup sygehus – at vore børnebørn har gået på den lille, nu lukkede Lillebæltskolen – og at vi begge har passet en alvorligt syg ægtemand, dog med et meget længere forløb, end jeg oplevede for 4 år siden. Så opstår der en særlig, indforstået “kemi”, som er rigtig rar.

Det var en god og hyggelig aften. Og der blev også en “doggy bag” med oksesteg til Diki, der som altid blev ellevild, da jeg kom hjem til ham.