…det bliver godt!

Det roder! I arbejdsværelset og i stuen, som ellers var ved at se så pæn ud. Men det er helt i orden, for rodet i stuen skyldes, at vi er nødt til at sætte fra os, for at kunne komme til at pakke ud og sætte på plads i arbejdsværelset. Svigerdatteren bruger sin ferie på at hjælpe mig, og det er virkelig noget, der batter.

I dag blev hele garnlageret pakket om fra papkasser, som fylder alt for meget i skabene, til plastikposer, som kan presses og stuves. Hun undrer sig! Sikke meget garn! Ja, det må jeg give hende ret i, og så har jeg endda reduceret, inden jeg flyttede! Måske skal der et lille rask garnsalg til? Vi fandt for resten over noget lækkert, håndspundet merino, som kan bruges til en poncho, som hun ønsker sig.

Så nu er det de store flyttekasser med stof, men også andre ting, der bliver pakket ud. Der er godt nok blevet til mange sammenklappede kasser, som jeg lige nu overveje at lade flyttefirmaet hente, hvis de kan, i morgen. For de ligger under overdækningen på terrassen bag huset og kan måske finde på at flyve rundt i morgen, når det bliver storm? Der skete ikke noget sidste gang, hvor der også lå en stak, men det ville ikke være så sjovt.

Min pc-arbejdsplads er også taget i brug nu. Den bærbare har hidtil stået på sofabordet i stuen, men det giver en dårlig arbejdsstilling, hvor jeg både får ondt i ryggen og taster forkert hele tiden! Men nu er det specialbyggede skrivebord i arbejdsværelset ryddet, så PC og printere er tilgængelige, og jeg nyder at sidde i den rigtige stilling på min nye kontorstol foran det lave skrivebord, der passer til min ringe højde! 🙂

Det er hyggeligt, når der dukker ting og sager op af kasserne, nips, bøger, “grydeklare” strikke- og sykits osv, som nu finder deres plads.

Og ældstesønnen føler sig i stand til lave de sidste hylder til plastikbokse hen over arbejdsbordet. Når han arbejder med sin kone eller søn som håndlangere, kan han godt balancere, så han kan bruge værktøj. I går overraskede han os ved at kunne komme ned OG op fra gulvet, hvor han havde flyttet en dørstopper, uden hjælp! Det har han trænet med fysioterapeuten. Det er et stort fremskridt i forhold til, hvor handikappet, han stadig er efter den 3. hofteoperation.

Diki har også en fest! Det sker, at han får lusket sig til at snuppe et nøgle garn, eller den bløde fiber-moppe til gulvvask, så fiser han af sted, tydeligvis klar over, at det er “forbudt”!

Vi fortsætter i morgen.