I sagens natur må dette være en anonym historie, men den er sand!
En mand på 85 år bliver opereret og får en ny hofte. Efter 2 dage bliver han sendt hjem fra sygehuset – i et familiemedlems bil, der er højere og nemmere at komme ind i – der er ingen, der tilbyder transport i ambulance.
Der er trapper derhjemme, men det klarer han. Hustruen er alene om at passe og hjælpe ham, en visitator fra kommunen tilbyder 1 times hjemmehjælp hver 3. uge, men først efter nytår – 1 måned efter operationen.
Hustruen må hjælpe ham med alt, og hun er ikke stærk eller rask. Han vil helst blive i sengen, selv om han har fået besked på, at det er vigtigt at bevæge sig, og hun har svært ved at få ham til at komme op og sidde og gå.
Hun forsøger, om hun kan få deres læge ud og se til ham og snakke med ham, men det vil lægen ikke.
Efter 2 dage går det galt! Han kan ikke få luft, og med udrykning bliver han kørt mod sygehuset, men undervejs bliver ambulancen dirigeret til et andet, større sygehus – det er alvorligt. Og det viser sig også, at det er galt med hjertet.
Jeg forstår slet ikke, at der ikke er blevet taget kontakt med hjemmeplejen fra sygehuset, inden han blev sendt hjem 2 dage efter operationen. Hustruen er ikke i stand til at passe ham uden hjælp, han er overvægtig, og hun vil slet ikke være i stand til at hjælpe ham, hvis han f.eks. falder.
Nu har jeg meget, meget gode erfaringer med hjemmeplejen i Brædstrup, hvor vi boede, mens Søren var syg. Allerede kort efter at han fik konstateret cancer, fik vi besøg af en visitator, der på den måde forberedte, at vi kunne få hjælp, når det blev nødvendigt. Det betød, at da Søren pludselig fik det dårligt, kunne jeg bare ringe, så kom der en sygeplejerske nogle timer. Senere blev det oftere, og efterhånden blev det sat i system og trappet op efterhånden, som det blev nødvendigt. De sidste måneder havde han en personlig hjælper hver dag til at blive vasket og få tøj på + sygeplejerske hver 3. dag. Alt andet kunne jeg hjælpe med: medicin, toiletbesøg osv, men det var en stor tryghed at have den professionelle hjælp. Og hvis der var problemer – f.eks. da han faldt og brækkede lårbenet, kunne jeg bare ringe, så kom de omgående. Da han kom hjem fra sygehuset efter hofteoperation, var det i ambulance, når han skulle til behandlinger, var det i taxa eller ambulance. Det skulle vi ikke bede om.
Praktisk hjælp til rengøring og haven bad vi ikke om, det kunne vi selv betale os fra, det synes jeg er helt OK, når man har råd til det. Men jeg synes, det er for barsk, at den pågældende kommune ikke giver personlig pleje til gamle, syge mennesker!
Der er åbenbart forskel på kommunerne – men vi har da betalt vores skat alle sammen i mange år og har ikke tidligere bedt om, at stat eller kommune skal betale noget som helst for os!
Så bliver jeg helt ærligt stik tosset!
Det undre mig ikke.. desværre.. det er for groft og utilgiveligt. Jeg har brug for indlæg i skoene for at kunne gå herunder passe mit job. Flyttede til Fyn og blev platfodet på kommunen og skal så selv betale, så ja undre mig seriøst desværre ikke hvordan folk bliver behandlet… Jeg klagede og ankestyrelsen gav kommunens ret. Så en kommunal kontormus har gjort mig platfodet og sparret kommunen for 2800årligt som jeg så ikke har råd til selv at afsætte…og ja jeg tror ikke man bliver behandlet bedre jo ældre man bliver… tak for en samfunds udvikling 🙁
Alt dette kender jeg alt for godt, har lige været igennem det, først med mig selv og for en måned siden med min mor. Jeg har nu den erfaring at rigtig meget ligger ved hospitalet, det er her virkelig kun ind/ud – ingen genoptræning, ingen vejledning – man får en brochure og så kan du selv træne. Man skal inden udskrivelse være meget hård ved hospitalspersonalet og forlange kontakt til kommunen og genoptræningsplan, derefter skal kommunen tage over, ansvaret ligger meget ved hospitalets personale og her mangler der en del menneskelig omsorg. Jeg ved de er presset, men et lille smil koster ikke. God jul til dig og familien – tak fordi jeg må følge med i dit liv.
Forfærdelig historie – det kan da ikke være meningen at der er så stor forskel på kommunernes hjælp.
Jeg selv er blevet opereret for 3 uger side og har fået 2 nye knæ på Køge sygehus. Jeg har fået en super behandling både på sygehuset og efter udskrivningen. Inden operationen var der et informationsmøde hvor alt blev gennemgået i detaljer. Da jeg blev udskrevet blev jeg kørt hjem i en bil med lift og der var også plads til diverse hjælpemidler som jeg skulle have med hjem. Der kommer hjemmehjælper hver da og giver mig støtte strømper på og jeg er startet på genoptræning hvor jeg bliver hentet og bragt.
Jeg er indtil videre godt tilfreds med Køge kommune.
God jul Hanne til dig og familien
Hilsen Jette/symadammen
Min söster i Nästved som är 85 år og alene fick al den hjälp hun hade behov for efter at väre faldet og inlagd for et år siden. Ambulancen bragte hende hjem, hjalp hende ind og 2 timer senere var en visitator på plads.
Hun behöver ikke hjälp mere men ändå kontakter kommunen hende med jävne mellemrum.
Det er en rigtig træls historie, og det lyder til, at det er et forløb under al kritik.
Men når det så er sagt, er det ikke nødvendigvis bare kommunens skyld det hele.
Jeg arbejder i en kommune, og har faktisk været i berøring med denne problemstilling.
Når en patient udskrives, er det sygehusets ansvar at give kommunen besked om den enkelte patients behov for pleje. Kommunen har herefter ansvaret. Men det sker, at der ikke gives ordentlig og tilstrækkelig besked fra sygehus – der kan være behov for ret mange detaljer fx. i forbindelse med kompliceret pleje. Det sker også, at der udskrives en hel del patienter fredag over middag, og der tages kontakt til kommunen i løbet af eftermiddagen, hvilket heller ikke er optimalt – specielt ikke til de borgere, der f.eks har brug for hjælp flere gange om dagen, og hvor hjemmehjælpen har været aflyst under indlæggelsen.
I forhold til transport til og fra sygehus, så kender jeg ikke reglerne, for det hører til under sygehusene, ligesom jeg heller ikke kender noget til det at få besøg af en læge i hjemmet.
Det handler i bund og grund om samarbejde mellem flere indstanser, der hver især er pressede på tid og ressourcer. Det er rigtig svært, og selv om fejl ikke må ske, så sker de desværre ind i mellem.
Jeg overvejede længe om jeg skulle skrive den her kommentar, for det er et varmt og følelsesladet emne. Det er ikke ment som en ansvarsfralæggelse fra kommunal side, men mere en vinkel, der måske kan være med til at nuancere en vrede, som jeg i øvrigt sagtens kan forstå. Det beskrevne forløb er langt fra rimeligt og i orden.
Jeg håber, at min kommentar forstås, som den er ment
Tak for din kommentar, Mette, jo jeg kan sagtens følge dig, og jeg havde også selv den tanke, at det er sygehusets ansvar med kontakt til kommunen. Men her forsøger familien efterfølgende selv at kontakte kommunen for at spørge efter hjælp, hvilket de ikke kan få. Lægen mente ikke, at det var ham, men sygehus/regionen, der skulle hjælpe patienten.
Jeg har faktisk selv arbejdet på et sygehus med administration bl.a. transport af patienter, men jeg må sige, at der er strammet uhyggeligt meget op, så det ikke er rimeligt overfor gamle, nyopererede patienter.