Det begynder at ligne noget – meeen det tager tid. Jeg kan godt se, at det må tage den tid, det tager, men nu vil jeg så gerne have det færdigt inden jul, og jeg udsætter andre ting, som også skal gøres inden jul!

Og så er jeg for det første slem til overspringshandlinger! og for det andet må jeg også se i øjnene, at jeg ikke er på toppen endnu (jeg er træt), selv om det er gået godt med den operation i torsdags.

Og så skal tingene jo helst på deres rette plads, for at det have en mening. Men det er ikke altid, at jeg følger en logisk rækkefølge.

Jeg er glad, når jeg nu ser mig omkring og kan se, at der er mange ordnede kasser på hylderne, mange tomme kasser og poser på gulvet, ja, jeg kan endda se arbejdsbordet nu! 😉

I morgen skal det afprøves, og jeg skal stå der og skære stof (det er også lidt en overspringshandling), for jeg er fuldstændig bagefter med HANNE’s jule DHD.

Og jeg har overhovedet ikke syet patchwork, hverken skåret stof eller syet, her i huset! Det går ikke! Mon jeg kan huske det? Jeg fik lavet skabeloner sent i går aftes, og så kan jeg jo “snyde” lidt og være rationel, så jeg skærer og limer det hele på én gang, i stedet for lidt hver dag, så jeg kan indhente lidt af det forsømte. Hmm! Det er jo ikke meningen med det, men man bestemmer heldigvis selv. Og det er for kedeligt, hvis jeg først kan begynde, når de andre ca 300 – 400 er næsten færdige, og man kan se, hvad det skal blive til.

Men i aften skal jeg til 12-års fødselsdag – og tænk, jeg behøver ikke at køre 3 kvarter i bil først! Men så kommer jeg til at tænke samme dag for 4 år siden, hvor jeg også var til fødselsdag, men blev nødt at tage toget fra Horsens pga foruroligende vejrudsigt. Og hvor sneen pludselig væltede ned, mens vi fejrede Ebbe, som var helt ellevild af fryd. Jeg tror, han dårligt kunne huske snevejr!

Men jeg kunne ikke komme hjem og måtte ringe til naboer om at tage sig af Whisky! Og da jeg kom til Horsens næste dag med toget, var bilen begravet i sne.

Det er der ingen fare for denne gang!