Ebbe blev 12 år i går, og hans Farmor, hans kusine Christina og jeg var inviteret til dejlig julemad.
Udover at fejre Ebbe var det en hel nostalgisk oplevelse for mig!
For der var så mange minder forbundet med det hele: Min Mors dug på bordet, min Mormors gamle stole, min svigerfars og senere Sørens flotte Twist glas på bordet sammen med min svigermors jubilæums-juleplatter som sildetallerkener, vores gamle “karrussel” med sild, sennep, rødbeder mm midt på bordet. Og maden var mest den traditionelle julemad fra mit hjem, bl.a. julekålen, som vi altid fik, skønt ingen andre på Fyn kendte den, men som var et must for min Far, fordi min Farmor var fra Erritsø!
Hundene var også med, og dette billede var ikke nemt at tage (det er datteren, der er domptør og har taget det), for de sad ikke stille ret længe ad gangen, der er en værre larm og sjov med de 2, når de er sammen!
Og fra vinduet blev vi overvåget af nissefamilien, som jeg har strikket til familien, efterhånden som den voksede.
Jeg elsker, når de gamle ting bliver genbrugt og holdt af.
til lykke med Ebbe, nu er han jo slet ikke lille mere! og ja, det er virkelig dejligt når de gamle ting kan genbruges, jeg har lige hængt min farmors gamle kökken-ur op i mit kökken, efter vi for nylig har tömt hendes lejlighed da den skulle sælges, jeg ser på det og mindes, dejligt.
kh.fra Island
Frida
Hej Hanne.
Prøver om jeg kan kommentere.
Kh fra Laila
hov hvad er nu det sidst jeg så Viktor sad han sammen med nisserne er han stukket af. Rigtig glædelig jul til dig og din familie
Neej, Ane Rosenberg – den “nisse” der sad sammen med de nissefamilien, var Ebbe! Han var jo født 16.12., og så var billedet, som er taget i 2001, en lille “hilsen” med en bemærkning om, at når der jo manglede en nisse i familien, så måtte han selv…
Jeg har også fået en lille hilsen fra Victors far med spørgsmål, om Victor også skal op og sidde på sofakanten, for han har heller ikke fået nogen nisse. Det skal nok komme, men jeg har ikke strikket nisser i de seneste år.