Jeg blev færdig med arbejdsværelset – mit mål inden jul – så nu er her pænt og ordentligt og klar til overnattende gæster, som der er plads til på sofesofaen.

Øhh – hvis ellers de kan få lov! For den synes Diki rigtig godt om! Den er først helt synlig og fri for kasser med patchworkstof nu, og det kan han slet ikke stå for! Jeg tror, at den til daglig skal have et tæppe på, det kan jo vaskes.

Svigerdatteren gjorde rent herinde i går – hun er så klar, så klar derhjemme, selv bordet til julemiddagen i aften er dækket!

Og nu er kålen kogt og skal hakkes, så den kan varmes med fløde og smør i morgen til julefrokosten. Det er sjovt med den kål – “knugekål” kaldte vi det derhjemme, hvor der var et must, fordi min Farmor var fra Erritsø, og nu sidder jeg så her i Erritsø, hvor hendes slægt har boet i århundreder, efter at jeg har serveret den til julefrokoster i Grønland, i Aalborg (hvor der spises grønkål), og i Midtjylland, og her kender alle den hvide, fede kål, hvilket de ikke gjorde de andre steder.

Jeg har taget andre ting til mig og kombinerer kålen med svensk juleskinke, som jeg lærte af min svigermor, og hjemmelavet svensk julesennep, som jeg fandt i en avis engang, samt evt. flæskesteg, medisterpølse eller frikadeller. Tung mad – ja! men sådan skal det være efter sildene, som også indebærer en traditionel ret: karrysalat med æg, tomater og små bidder af kryddersild – den kan ikke undværes.

Så nu skal der ryddes lidt op og pyntes lidt mere med nisser og nogle af mine fine juleting – det bliver ikke det hele, for det når jeg ikke, “men til NÆSTE ÅR” siger svigerdatteren! Og jeg er taknemmelig over, at jeg er nået så langt.

Så mine gæster kommer i eftermiddag, og skal vi i kirke til “første forestilling”, inden det er juleaften.

Jeg håber, at I må få en rigtig god juleaften!