Jeg nåede ikke på kirkegården før jul, men i dag var det så fint vejr, at Diki og jeg kørte derop med en buket tulipaner.
Uha, der er langt til Kjellerup nu, dobbelt så langt som fra Brædstrup.
Men igen må jeg beundre kirkegårdsgartnerne for deres pyntning med gran. Vi gik en lille tur rundt og kiggede, og der er ikke 2 gravsteder, der er pyntet ens, det er virkelig smukt og fantasifuldt alle de steder, hvor det er kirkegården, der holder gravene.
Diki har jo ikke kendt Søren, men han har været med mig flere gange, så han kender godt den lille have!
Jeg ville have besøgt HANNEs i Vejerslev, men for første gang nogensinde oplevede jeg, at hun havde ferielukket! Det skal hun have lov til, så jeg kørte igen den lange vej hjem!
Når galt skal være er det i det mindste et rigtig smukt gravsted.
Jeg ved slet ikke hvad jeg ellers kan sige – synes stadig, det må være så uendelig trist at miste sin mand. Kan slet ikke sætte mig ind i, hvordan det må føles.
Tak “gamle krage”! Jo, det er pænt, og det var også derfor Søren passede det i mange år efter sin far og mor, og gerne ville ligge der.
Det er bestemt trist at miste sin mand, og savnet vil altid være der. Men det var godt, at han slap for at det blev uværdigt, og han havde det så skidt, så jeg altid har været lettet over, at han ikke skulle få det endnu værre. Og godt, at han kunne være hjemme bortset fra 14 dage til sidst og så alligevel lige nåede at komme hjem, som han (og jeg!), gerne ville inden han døde, med familien og hunden om sig.