Godt nytår til alle venner, familien og alle andre, der læser med her i mine udgydelser!
I mange, mange år – bortset fra 2008 og 2009, hvor Søren var syg og døde – har jeg ikke haft så store omvæltninger i mit liv som i år!
Først og fremmest har jeg rykket rødderne op i Brædstrup efter 34 år og er flyttet hertil sammen med Diki – og den flytning er gået over al forventning. Også selv om det var ved at tage pippet fra mig med den rent fysiske pakning af alt mit jordiske gods – efter sortering / forære væk / smide væk – og udpakning. Det var svært!
Men resultatet er fantastisk, og jeg glæder mig hver eneste dag! Både over de nye rammer i huset her, omgivelserne og ikke mindst nærværet med mine børn og børnebørn.
Og det er allerede blevet en dejlig hverdag.
Men der har jo også været sygdom – for første gang i mit liv!
Ikke alvorligt, men ubehageligt med de gentagne kikkertoperationer. Jeg ser hen til, at det snart er slut!
Der har også været en ændring i min store hobby – Projekt Puttetæpper, idet jeg har fået nye samarbejdspartnere. Men det er også gået rigtig godt, og vi 4, som nu er i styregruppen, har fundet fint ud af det sammen til glæde for en masse børn!
Alt i alt er jeg glad og håber på et rigtig godt 2014!
Alt godt til jer i det nye år – Godt Nytår!
Kære Hanne.
Også rigtig godt Nytår til dig Hanne
Godt Nytår til Dig også, Hanne!
Hanne i CH.
Kære Hanne.
jeg ønsker dig et rigtigt godt nytår i din nye bolig, med masser af lyst til at kreere fine ting, have gæster og deltage i de mange ting, du plejer, og selvfølgelig ønsket om dit helbred vil bedres, så du ikke skal ud og ind af sygehusene til ubehagelige undersøgelser og indgreb.
Mange gode hilsener fra Diana
Hej Hanne.
Jeg vil ønske dig et godt nytår . glæder mig til at du kommer i vores dejlige hus (Depotgården).
Kh fra Laila
Et godt nytår til dig – fra en som elsker at læse med på dine såkaldte udgydelser 🙂 Selvom jeg ikke har fulgt dig så længe, har jeg nydt at følge med i din flytning og se hvor dejligt, du har fået indrettet dig.
Godt nytår.
Hej Hanne.
Rigtig godt Nytår til dig og Diki-jeg er en ivrig læser på din blog,hvor er det skønt at se din nye bolig og så fint du har fået indrettet den og rart at du er kommet tæt på familien.Det lader jo også til at du har fået nogle dejlige naboer,det er da skønt at man føler sig velkommen.
Godt Nytår.
Ingelise.