I Brædstrup har jeg i mange år, både sammen med Søren og senere alene – holdt nytårsaften sammen med naboerne, hvor nogen af os spiste sammen, andre kom til natmaden på skift hos hinanden. Det var altid hyggeligt.

Jeg havde ikke planlagt noget her, det ville slet ikke genere mig at være alene nytårsaften, men jeg fik 2 invitationer og sagde ja til at spise hos én af mine nye naboer sammen med en anden og senere besøge en 4. – så det var næsten det samme – og meget hyggeligt.

Det er jo en senior andelsboligforening, man skal være 50 år for at kunne købe hus her, og vi er alle ældre, nogle mere end andre! Der hvor vi fik champagne og hilste det nye år velkommen, er værtinden mere end 20 år ældre end mig! Men der er også nogle, der er yngre.

Det er meget tydeligt, at man kommer hinanden ved, og f.eks. skal ingen sidde alene nytårsaften (det kender jeg så godt fra Grønland!). Man følger med i, hvordan andre har det, men uden at overrende hinanden.

Vi 3, der spiste hamburgerryg og grønlangkål sammen, hyggede os vældig og fik en god snak. Det viste sig endda, at jeg kender den enes datter og svigersøn via spejderarbejde i Juelsminde – ja, verden er lille!

Diki var med lidt af aftenen, men han bryder sig ikke så meget om at besøge et nyt hjem, så bliver han urolig, når der er gået lidt tid, så jeg fulgte ham hjem igen. Han er fuldstændig ligeglad med fyrværkeriet, men glad for at få en fyldt klov at gnave på, så han hyggede sig herhjemme.

Da jeg gik hjem til ham kort efter nytår, ville han gerne ud i haven, men jeg gav ham snor på, for på det tidspunkt buldrede og bragede det af fyrværkeri rundt om os, så jeg ikke selv havde det så godt med det. Det havde han så heller ikke! Han stoppede op lige uden for terrassedøren og snusede den krudtfyldte luft – og så vendte han om! Ikke panikslagen, stille og roligt – der ville han ikke ud, så det ventede vi lidt med, til det blev mere ro.

Det er sjovt med de 18 huse her i bebyggelsen, for der er ikke 2, der er helt ens, selv om de er bygget over samme model. Man føler sig hjemme, når man kommer ind i ét af dem, men der er forskelle, både i kvadratmeter og antal værelser, mens stue og badeværelse er næsten ens. Dog er der i de fleste af dem åbent eller delvis åbent køkken, nogle af dem med halv mur, mens kun få har et køkken som mit med kun én bred åbning til stuen. Det passer mig fortrinligt, at der er vægge, det giver både plads til skabe på stuesiden og et skab mere i køkkenet. Det er åbenbart min forgænger, der ville have det sådan. Hun købte huset mens det var under opførelse, så hun selv havde indflydelse, og det passede bedre med hendes møbler, at der var en væg mere. Det gør det også for mig!

Det var dejligt i morges, at jeg ikke havde haft gæster, der var ingen oprydning, så vi har hygget os, Diki og jeg. Jeg har hørt Nytårskoncert fra Wien i TV, det gør jeg hvert eneste år, og nyder det!