Jeg skal helst have et strikketøj, der bare kører i hænderne, når jeg læser, ser TV eller snakker!
Jeg er ved at strikke en sort February Lady Sweater i et flamé-agtigt garn, men jeg laver fejl, når jeg strikke i elektrisk lys. Så nu, hvor ponchoen er færdig, er jeg startet på en ny vendestrik-cardigan i rød og pink, som jeg havde købt garn til hos Katrinelund. Den er da til at se! Og så dog: for i effektgarnet med farveforløb er der nogle meter, der ligger meget tæt op ad det ensfarvede, så da skal jeg lige holde godt øje med, hvilken pind, jeg er ved. Så går det. Begge garner er Kauni.
Den røde er jeg spændt på at se færdig.
At strikke sort er en sand udfordring, som jeg egentlig helst undgår. Men jeg er på den anden side ret vild med sort, så jeg falder i igen og igen….
Hej Hanne.
Det ser spændende ud ,glæder mig til at set det færdige resultat og så er det nogle skønne farver.