..alt er ryddet væk, pakket sammen og sat på loftet. Jeg plejer ellers at være slem til at samle det sammen og så vente med at pakke det væk – i det store hus kunne jeg bare sætte det ind i et værelse! – men ikke her!
Min private husalf har hjulpet og gjort grundigt rent – dejligt! Så nu har jeg fundet nye små duge frem til bordene, andre ikke-julede lysestager hygger, og så er der flyttet lidt rundt på nogle ting. Jeg skal jo lige finde ud af, hvordan det skal være. Det store hvalroskranium er også hentet ned fra loftet (hold da op, det var tungt!) og har fået en god plads, som ikke lige var der, hvor jeg først havde tænkt mig. Man skal sommetider se det, før man ved, om det er sådan det skal være.
Så det er dejligt og hyggeligt, selv om jeg vil savne julebelysningen i haven de næste dage.
Den ene af Dikis kurve er flyttet ind i arbejdsværelset – det var han ikke sen til at opdage! Så nu ligger han der og putter sig efter vores eftermiddagstur – men når jeg flytter mig ind i stuen, følger han efter! Så har han den anden kurv derinde. Han er en lille forkælet hygge-hund 🙂
Nu skal jeg nyde en kop te eller 3 og slappe af med strikketøjet. Dvs jeg skal først “strikke baglæns” på den sorte trøje, det skal helst være i dagslys.
Uhh, det lyder som om I forstår at hygge max. Det er så dejligt livsbekræftende at læse dine indlæg, hvor store forandringer du har haft og hvor positivt, du forstår at vende den nye hverdag. Fantastisk flot….
Tak, Inge Burgaard!