…eller lillebitte piv! Jamen Diki, hvad er der i vejen, hvorfor græder du?

Joh – det er “lille Sherpa” – jeg vil så gerne lege med ham, men jeg kan ikke få ham til at sige noget!

“Lille Sherpa” er det bedste legetøj, Diki har. Han fik ham med fra Susan og Jesper, som syntes, han skulle have den, fordi han var så glad for den. Den tilhørte ellers Diki’s gamle Onkel Sherpa, så det har jeg altid kaldt den lille elefant. Den er lidt slatten, men hel. Og Diki kan ikke få den til at pive, så det må jeg hjælpe ham med. Han kommer tit med ham, eller han ligger med ham, og så piver Diki ynkeligt! Det virker, som om han er rørt over den lille, eller ked af det, fordi han ikke kan den til at sige noget.

Jeg bliver helt rørt selv, fordi det er tydeligt, både at han er glad for den, og fordi han er ked af det. Men han bliver glad, når vi leger med “lille Sherpa”.

Og så tænker jeg jo på, at Onkel Sherpa ikke er mere, men “er gået over regnbuen” for ikke så længe siden.

Kan en hund godt blive rørt?