Øv, jeg kommer ikke hjem i dag alligevel. Det var jeg ellers så sikker på, at jeg havde sagt ja tak til et tilbud om at blive hentet af søde Anne-Mette!
Udskrivningsbrevet lå her ellers, men så blev jeg hentet til stuegang og fik at vide, at mine “tal” (billirubintal”) er forhøjet fra 5 før operationen til 57. Det har noget at gøre med bugspytkirtlen og afløb fra galdegangene og leveren, hvor jeg nu får at vide, at det er lykkedes at få alle sten og grus ud i går, og lagt et nyt dræn ind, og det kan være det nye dræn, der stopper til. Så hvis det ikke bliver bedre, skal de snakke med operationslægen. De siger, jeg er blevet gul, det passer med, at jeg tænkte i morges, da jeg var badeværelset, at jeg var mørkere i ansigtet, end jeg plejer at være. Men jeg er ikke gul i øjnene.
Vi er 2 på stuen, der har fået samme besked, selv om vi var sikre på, at vi nok kom hjem. Så vi må trøste hinanden og væbne os med tålmodighed!
Og jeg har det godt nok nu.
ØV! Kan du nu blive helt rask inden du kommer hjem. Det er ikke sjovt at skulle retur fordi man ikke er helt rask. God bedring til både dig og din stueveninde.
Kære Hanne.
Rigtig god bedring – ja, det er kedeligt, når man tror man kommer hjem, og så ikke gør det alligevel !
KH Bente Christiansen
Hej Hanne.
Ja det er øv. Men så må du hygge dig lidt mere med god pleje.
Kh fra Laila