Så er vi hjemme igen! Jeg fik sørme en transport hjem – det var virkelig dejligt, det har ikke kunne lade sig gøre de andre gange, men det er selvfølgelig dejligt at blive kørt lige til døren.

Mine “tal” blev godkendt i dag, der er en smule feber, så jeg skal tage antibiotica i nogle dage. Men den helt store, gode nyhed er, at operationslægen i Århus har skrevet i journalen, at han har fået det hele med denne gang – store sten og “grus”. Men for en sikkerheds skyld vil han kigge mig efter om 8 uger ved en ny kikkertundersøgelse. Derefter skal det aftales, hvornår galdeblæren skal fjernes.

Jeg fik en meget grundig forklaring og vist på en tavle, hvordan det hele hænger sammen, og hvor der er “snittet” og lagt dræn ind i galdegangene i leveren for at få det ud. Det var dejligt, og jeg har også fået en journaludskrift, som jeg så kan forsøge at tyde!

Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg er træt – meget træt, men det er vel naturligt nok. Mine 3 medpatienter det sidste døgn syntes ellers, at jeg var den mest friske af os, selv om de er meget yngre. Det var hyggeligt, efter nogle døgn, hvor vi alle 4 har ligget sammen med skiftende patienter af begge køn (!) og alder, at vi 4 faktisk havde det rigtig godt sammen og kunne snakke. Jeg kunne forstå på dem, at de alle havde været ude for mere eller mindre sjove oplevelser mht medpatienter, bl.a. med nogle meget støjende unge piger med et forfærdeligt sprog, eller med snorkende mænd – og nu blev vi så alle 4 udskrevet samtidig, lige som vi havde fået det rart.

De blev alle 3 hentet af familie, men de boede jo heller ikke så langt væk. Og da jeg var kommet hjem, kom Christian med Diki, som altid bliver stormende glad, han eller jeg kommer hjem, så vi tager den helt store kæletur!

Og så får jeg “Diner transportable” i aften, hvor svigerdatteren vil komme med middagsmad til mig – dejligt!

Så skal jeg lige have en “slapper” og se X-factor og håndbold – og så slumrer jeg nok foran TV.