Lige hvad jeg trængte til!

Jeg var på Depotgården nogle timer i dag for at sy patchwork – det var lige hvad jeg trængte til! Jeg var ellers en lille smule mat i morges og var bange for, at jeg havde feber. Det havde jeg ikke, og så var jeg først ude hos Toft for at lave en ny aftale om gulvtæpper, som jeg ikke er helt sikker på endnu, og derefter tog jeg hen på Depotgården. De første, der var der, kendte jeg ikke, men det var hyggeligt alligevel – og det blev rigtig hyggeligt, da 3 af dem, jeg nu kender, kom senere. Så jeg glemte alt om ubehag og hyggede mig! Det var godt!

Nu har vi spist risengrød, Diki og jeg (nej, han har selvfølgelig fået sin tørkost, men med lidt risengrød som dyppelse!) – det bekom mig godt, og så ser jeg håndboldkamp.

Et par af mine børn ringede også for at høre, hvordan det går med det ene og det andet – helbred, gulvtæpper og weekendbesøg fra Brøndby. Jeg glæder mig meget til, at Victor og forældre kommer, svigerdatteren skal på kursus i Vejle, og så kommer Victor og hans Far med toget – det bliver en oplevelse for den seje lille gut! Jeg tror nok, det er mig, der får lov at hente dem på stationen! Men de skal bo hos storebroren, og der kan jeg være sammen med dem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *