Puha, en forskrækkelse, da vi gik morgentur, og det endnu var mørkt, så man ikke kunne se, at de mørke pletter, der så ud som vandpytter, var sort is! Jeg fik en mistanke, da der var et fint lag rim over det hele, men jeg var alligevel ved at skvatte på den sorte asfalt, hvor det ikke var til at se, hvor det var glat! Og det er GLAT, tynd is!

Diki kunne ikke forstå, at jeg gik så forsigtigt. Vi plejer at skridte ud, men jeg går mest sikkert, hvis jeg går med små skridt, når det er glat, og lægger vægten midt på foden.

Vi kom helskindet hjem! God morgen!