Så er vi klar med det nye puttetæppemønster for 2014, som vi kalder “Smykkeskrin”. Det er et dejligt mønster, som er nemt at sy både på maskine og i hånden. Og man kan bruge alle sine rester, kombineret med hvidt/råhvidt.
Det er spændende, om det falder i smag hos alle Tæppetanterne?
Her har jeg vist én blok, 4 blokke sat sammen og et helt tæppe, som Rita har syet. Man kan vende og dreje blokkene på andre måder, som man har lyst.
Vi håber, at der bliver mange tæpper til børn på julemærkehjem, syet med dette. Læs mere her: www.puttetaepper.dk