Sikke en skøn dag! Travlt et par timer i morges med at samle blokke til tæppe med Fix & færdig, så kunne jeg håndsømme, mens jeg hyggede mig på Depotgården!
Og der ventede mig en overraskelse, for Laila havde allerede quiltet den ene af 2 UFO’er, som vi fik sendt i sidste uge. Og den anden quiltede hun i dag! Super hurtig er hun, og flotte er de begge 2. Nu syr jeg lukkekanter på, og så er de færdige på 1 uge!
Jeg havde denne UFO med derind, så hun kunne se, om hun havde lyst til at quilte den også? Den blev hun selvfølgelig vildt begejstret for, så det vil hun meget gerne. Skønt!
Og Helle er nu færdig med at sy toppen til det lilla tæppe af Bali Pops, så nu skal det quiltes på lang-arm-maskinen i næste uge! Dejlig hobby!
Da jeg kom hjem, gik Diki og jeg en lang tur til stranden og langs med stranden i det pragtfulde vejr. Vi mødte en hel masse andre hunde, som han hilste på – så er han glad, og jeg tror, han udstråler fredelige hensigter, for der er aldrig et “ondt ord” mellem dem, vi møder, og ham.