Regnbue

Posten har været her tidligt i dag – endda 2 gange med 15 minutter imellem – først med brevposten, som omfattede en firkantet papæske, som ikke kunne gå i postkassen, så han ringede på, og det var en ny god børste til Dikis pels. Sandelig, om jeg ikke lige stod med ham på bordet til en større omgang, som går over flere dage, fordi han trænger! Så der var lige mulighed for at afprøve den nye børste, som ligger rigtig godt i hånden for mig og tager godt fat i den lange pels. Så den får vi glæde af.

garn

Kollegaen kom med dette flotte garn fra MARKNO. Regia Trendpoint i regnbuefarver til farvestrålende sweaters til Victor, og strømper i de skønneste farver – ikke til at stå for! – det glæder jeg mig til!

4 tanker om "Regnbue"

  1. Nu bliver jeg lige lidt nysgerrig angående børsten. Hvilken en er det du har købt?, jeg har en Løwchen, og han har også en masse pels der let filtrer.
    Hilsen
    Jeanette i Padborg

  2. Det er en Chris Christensen fusion børste fra http://www.pitstoppets.dk som var på et meget favorabelt tilbud i går.
    Den er med polerede metalpigge. Jeg har også en med træpigge, som er rigtig god, af samme mærke, den er mere skånsom mod huden. De er dyre, men der skal også godt grej til sådan en pels.

  3. Jeg har også indtil flere af Chris Christensens børster og de er super gode. Desværre synes jeg piggene bøjer alt for let på dem med de lange pigge.
    Jeg har også lige købt nye børster til pigerne. De er faktisk beregnet til menneskehår, men er fantastiske til Tibberne også. De er fra HH Simonsen og hedder Wet Brush. De fåes i et væld af farver og er pt. på tilbud hos min frisør til 99 kr 🙂 Den første købte jeg i Cotonshoppen. Der vidste jeg ikke det var en “menneskebørste”.
    De kan også købes hos fx Billigvoks.dk. hvor de skriver følgende: “The Wet Brush fra HH Simonsen ser måske ud som en ganske almindelig hårbørste, men efter at have brugt den bare én gang, vil du ikke være i tvivl: Det er uden tvivl verdens bedste detangling-børste. Uanset om du har tykt, fint eller genstridigt hår, så er The Wet Brush fra HH Simonsen det absolut bedste valg, idet den garanterer en hurtig og smertefri frisering. Hver gang.

    Dhana har tendens til at filtre lige i skilningen, hvor halen sidder hen over ryggen og de filtre der sidder tæt på huden er de ikke så gode til. Men det synes jeg heller ikke CC børsterne er.
    Jeg skal også igang med at børste og søster Dhana slipper vist ikke for et bad i løbet af weekenden.
    God weekend 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *