Kamelia’en

 

kamelia 1

Se engang! Min Kamelia er sprunget ud – den har klaret vinteren udendørs!

Det er jo ikke meget af den store have i Brædstrup, jeg har kunne tage med mig, men denne Kamelia, som står i en stor krukke, kunne godt transporteres. Den har Søren og jeg købt i en planteskole på Sjælland for mange, mange år siden, og den fik Søren (og efter hans død jeg) altid passet om vinteren hos en bekendt, hvor den kunne stå frostfrit. Så kom han med den om foråret, når den var ved at springe ud med de smukke blomster, for at vi kunne få glæde af den. Desværre skete der så ofte det, at vi fik lidt nattefrost, og så røg de fleste af knopperne! Det var bare så ærgerligt!

Derfor har jeg også været meget bekymret for, hvordan den skulle klare sig her, hvor jeg ikke kender nogen, der kan have den om vinteren. Den kunne godt stå i kælderen i Fælleshuset, men jeg var bange for, at det var for varmt – og svært at få den bakset derned.

Så jeg tog chancen, og den milde vinter har været nådig! Kameliaen har stået under udhænget i krogen, hvor den var skånet for den frost, vi har haft.

kamelia 2

Og nu er den første blomst sprunget ud, og de næste er tæt på. Se øverste billede forneden i forgrunden, der er en meget stor knop med rød spids!

Det gør mig bare så glad. Og nu er der jo ikke noget temperatur-skift, så skulle der komme en minus-grad, så kan jeg trække den helt ind i krogen igen, så tror jeg, det går.

Jeg har i øvrigt selv plantet den over i en større krukke for et par år siden og passet den med vand og gødning hver sommer.

morel

Og ovenover min lille terrasse-have, øverst på skråningen blomstrer mirabellebusken nu – det er tidligt! Jeg plejer at skære grene af en, jeg gik forbi på skolestien i Brædstrup op til påske, så kunne den springe ud, når jeg tog den ind til at hænge påskepynt på.

 

En tanke om "Kamelia’en"

  1. det er da dejligt den har overlevet den er jo flot,men du ka jo osse pakke den ind om vinteren, de har noget specielt på planteskolerne så de kan holdes frostfri selvom de står ude det er jo synd hvis den skulle gå ud der er jo minder i den kan jeg forstå ane

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *