Hvad er kreativitet? Jeg ved godt, hvad jeg mener med ordet, men det kan jo være mange ting. Som før omtalt har vi i Projekt Puttetæpper i år modtaget rekord mange blokke syet efter 2008-mønsteret, som vi kalder “Emmas blomster”, og de bliver syet sammen af flittige “monteringstanter” ud over landet til søde, fine tæpper.
Imellem alle de flotte blokke er der også nogle (“kreative” ?), som ikke overholder målene eller de enkle regler for farvevalg, som beder om ensfarvet mørkeblå, – grøn eller -brun + lyst/hvidt i de trekantede dele, mens firkanterne må være alt muligt. Som f.eks. her, hvor der er gule, røde, blomstrede, lilla, sågar en rød OG en blå!
Det ser ud til, at man glemmer at læse mønsterets tekst!
Men så er det godt, det er Susse, der modtager blokkene! Hun tager nemlig alle de skæve og dem med “forkerte” farver fra til sig selv!!! Og så syr hun de sjoveste, dejligste tæpper af dem.
Hun er også god til at finde på nye måder at sætte dem sammen på!
Er de ikke flotte? Der er i hvert fald én ting, jeg er sikker på: børnene, der får dem som gave, vil elske hver deres tæppe!
Vi har nu fået næsten 750 syede blokke! Der foruden syr vi på Aktivitetscenter Søndergården i Brædstrup vores eget bidrag, og der har jeg foreløbig modtaget 31 blokke, og der er flere på vej, ligesom der også kommer nogle fra Vitus Bering Quilterne, så jeg også kan montere nogle tæpper. Det er da dejligt!
wow, sikke en overvældende succé det projekt er blevet! og sikke superflotte tæpper der kommer ud af det.
kh.fra Island
Frida