Et par timers hårdt arbejde – hårdt for både Diki og mig – og resultatet ses ved siden af ham.
Det fungerer godt med arbejdsbordet, dækket med et tæppe, som ryger i vaskemaskinen og ud i forårssolen bagefter!
Så er han lækker! Han har en stor pels efterhånden, og den er meget fin, så den filter hele tiden. Men vi er blevet helt gode til at børste / finde sig i at blive børste. Jeg bruger en træbørste og en stålbørste + en stålkam. Og så en frisør-saks til at skære de værste filteknuder igennem.
Når han synes, det er nok, får jeg en MASSE kys som opfordring til at stoppe!
Han er så fin og lækker nu, og vi har lige været på en lille visit i solskinnet hos naboen, der har en dejlig læ-krog. Hun beundrede ham også!
Fin pels. Min newfoundlænder blev børstet med en karte, det var det nemmeste til den store pels og så var den super til det filter, der altid kommer i pelsen. Måske en idé til Diki……….
Velkommen på bloggen, Lene! Nej, det dur ikke i en pels som Dikis, karten tager for meget med. Sådan en brugte jeg også til mine schæferhunde, og den var rigtig god. Men en Tibetansk Terrier fælder ikke, så der er ikke behov for at fjerne hår, det kun på grund af filterne, at han skal børstes igennem, og så følger der jo noget med!
Hej Hanne.
Jeg sprøjter min pavillon med Furminator waterless spray, det har jeg købt ved dyrlægen, flasken er gul med blå top,men jeg ved at du kan finde noget tilsvarende i dyrebutikkerne.
Det tager alle kunderne, selv efter en tur ved stranden, hvor hun både er i vandet og det høje græs, jeg bruger spidsen af det vi i gl dage kaldte en touperkam til at stikke ind i knuden og så langsomt løse op for den.
Håber det kan hjælpe dig og Dikki…… Og tak for en dejlig blot, jeg følger jer hver dag.
God påske
Mette
Beklager alle stavefejl…… ordbogen er nogengange for hurtig
Mette