En togtur med Diki (hans første) og 2 påskedage sammen med yngstesønnens familie i Brøndby – ikke mindst yngste barnebarn Victor – og nu er vi vel hjemme igen.

Jeg har været ret nervøs for, hvordan det skulle gå at køre i tog med Diki – ville han opføre sig ordentligt, ville han være utryg? Havde jeg hænder nok, når jeg også skulle have bagage med? Kunne han selv springe op ad trappen til toget?

Og det gik bare så fint! Jeg havde pakket mindst muligt, så jeg kun havde en lille trolley + min håndtaske og et net til Dikis ting, incl. et tæppe, han kunne ligge på og føle sig tryg ved.

Jeg skal købe barnebillet (12-15 år) til ham, jeg foretrækker også at købe pladsbillet, så der ikke skal sidde andre, hvor han ligger på gulvet, for han må IKKE ligge på sædet, heller ikke på et tæppe! Hvis det var et barn under 12 år, ville han følge gratis med! Det er ikke rimeligt! Men det gjorde jeg så, og han lå så pænt på sit tæppe – meget nysgerrig, så han forsøgte at komme lidt frem bag mine ben for at se, hvad der foregik i mellemgangen. Og han sprang selv op i toget og ned igen ved vejs ende – og ligeså, da vi rejste hjem igen. Og han sagde ikke et piv! Dyygtig hund!

Victor skulle selvfølgelig have et påskeæg – og det blev et stort Kinderæg med legetøj, som kunne bruges (og han har chokolade til flere dage!)

Der var hyggelig påskefrokost sammen med niecen og hendes faster den ene dag. Og udflugt til et loppemarked og indtagelse af forårets første STORE is den anden påskedag. Her fik Diki også en stor kugle vaniljeis i en bøtte, det var populært, og han spiste sin is hurtigere end Victor.

Jeg strikkede for flere år siden (før han blev født!) en limegrøn sømandsweater til Victor, som var alt for stor, den blev afprøvet i dag, og nu passer den perfekt.

Victors far syntes ikke, jeg skulle tage billeder lige efter middagssøvnen, hvor han ikke var helt oppe på dupperne, men helt ærligt: dette er et skønt billede – det bedste!

Og nu er vi så hjemme igen, og jeg har i morgen til at forberede mig på den 7. og forhåbentlig sidste galdestensoperation på onsdag, hvor jeg skal have galdeblæren fjernet – AMBULANT! Jeg har svært ved at tro, de sender mig hjem samme dag, efter at jeg har været så dårlig af narkosen de andre gange – men vi kan jo håbe det bedste.