Det er svært at udkonkurrere Diki’s elskede sækkepude, som er for lille til ham, men han elsker den! Den fine nye kurv, som han fik, da vi flyttede hertil, bruger han om natten, ellers ikke.

I dag har jeg vasket sækkepuden, der tager lidt tid at få tør, men det var godt vejr til at få den ud at hænge – og jeg er sikker på, at han savnede den…

…og skyndte sig at tage den i brug, selv om den var lige knap tør til aften.

Men jeg har lavet et nyt tæppe til ham i dag. Min symaskine har virkelig været på overarbejde, for fyldet er rester fra en topmadras, så det er tykt, og bagsiden er noget kraftigt kanvaslignende stof, så jeg var spændt på, om maskinen kunne quilte igennem – men det gik fint – også med at sy lukkekanten på. Men da jeg ville sømme lukkekanten på bagsiden, så gik det galt: selv om jeg brugte jeans-nål, knækkede jeg 3 nåle! Så gav jeg op og sømmede den i hånden, som jeg plejer.
Jeg synes, det er sødt!

Og minsandten, om ikke Diki tog det til sig med det samme! Dejligt!

Det er mit eget – meget tilfældige “design”. Jeg har længe haft det stykke “topmadras” og havde fornylig købt det lille stykke stof med hundene. Og da jeg lagde det på fyldet, kunne jeg se, at det kunne passe med en ramme omkring. Hvad skulle det så være? Jo, jeg havde nogle “charms-pakker” med batik-firkanter, og de passede lige på en prik – hvor heldig kan man være?